kemisk peeling
Fornyelse af huden
- Behandlingstid: 30 min
- Bedøvelse: ingen
- Nedetid / opheling: 7-14 dage
- Resultat ses efter: 1-2 uger
- Holdbarhed: Måneder til år alt efter peelingens styrke
- Konsultation: GRATIS
Kemisk peeling behandling
Klinikken er registreret hos Styrelsen for patientsikkerhed til at måtte arbejde med kemiske peels med pH-værdi (surhedsgrad) under 3, som er forbeholdt læger og sygeplejersker.
pHformula peel skiller sig ud fra andre konventionelle peelinger, da pHformula peelsystem har et særligt PH-DVC Complex, der hjælper produkternes evne til at trænge ned i huden. Med pHformula sker hudopbygningen/resurfacingen mere som en direkte styrkelse af hudlagene, ikke bare via en æstning. Processen er derfor ikke altid synlig for det blotte øje.
Kombinationen af alpha keto, alpha hydroxy, alpha beta og poly hydroxy acids er unik.
pHformula A.G.E grad ll og lll
Reducerer linjer og rynker. Lysner og bleger overfladiske pigmentpletter. Medvirker til en jævn og ensartet hudfarve. Virker opstrammende og bedrer hudens struktur.
pHformula A.C grad ll og lll
pHformula A.C reducerer antallet af akne elementer. Reducerer betændelse og rødme, reducerer grove porer og overfladiske ar.
pHformula M.E.L.A.
pHformula M.E.L.A anbefales til pigmentskjolder forårsaget af overdreven sol, hormonelle forandringer (graviditet, overgangsalder, p-piller) stress, ”kemi”.
PHformula M.E.L.A reducerer det ophobede pigment (melanin) i overhuden. M.E.L.A hæmmer dessuden effektivt enzymet tyrosinase der er nødvendigt for at danne pigment, og stimulerer celledelingen. Overflødigt pigment ”løftes op” til overfladen, og allerede eksisterende pigmentpletter lysnes og bleges.
Alle hudtyper-V.I.T.A.C
Benyttes til hud der har mistet sin glød og udstråling.Har også en effekt på overfladiske rynker, uens hudfarve og tør og grov hud.
Præparatet indeholder vitaminer, hyaluronsyre, alpha-og polyhydroxysyrer, peptider og salicylsyre der egner sig til en sikker behandling til træt og ældet hud. Ingen bivirkninger og ingen downtime. Behandlingen kan foretages året rundt.
Selve behandlingen
Huden sprittes først af. Derefter påføres:
1) E.X.F.O.cleanse der renser huden blidt og skånsomt. Makeup og overfladesnavs fjernes, og huden er nu klar til den efterfølgende behandling.
2) S.P.complex der sikrer en bedre absorbering af de aktive pHformula solutions.
3) pHformula´s kemiske peel.
Præparatet påføres med en med en stor vatpind eller lignende. Der gnubbes, indtil hvidligt krystalliserende udtryk er opnået og dermed det ønskede biologiske respons.
4) Behandlingen afsluttes 5 minutter senere med P.O.S.T recovery cream og U.V. protect 30+.
Ved den intensive behandling kan man opleve rødme, svie og evt. en lidt brændende fornemmelse. Huden er dog fin og hel efter behandlingen. Makeup kan påføres efter 15 min.
Dagene efter behandlingen
I de efterfølgende dage vil huden undergå en fornyelsesproces. Almindelige kemiske peelinger forårsager ofte efterfølgende afskalning og mange tror fejlagtigt, at effektiviteten kan måles ud fra hvor kraftig/voldsom denne afskalning er. Men med pHformula sker fornyelsen/ resurfacingen på celleniveau og er derfor ikke altid synlig for det blotte øje.
Der KAN forekomme let afskalning, evt lidt hævelse og let skorpedannelse, men det er langt fra sikkert, og det har heller ikke nogen betydning for det endelig resultat.
Processen vil vare ca. tre-syv dage, og i den periode vil en let kløe og lokal hudirritation kunne forekomme. Det er vigtigt IKKE at hive huden af (hvis der er afskalning), da det kan føre til arvæv.
Beskyt huden mod solens stråler – anvend derfor en mosturizersuppleret med solbeskyttende creme SPF 30 eller 50.
Antallet af intensive behandlinger vil altid være individuelt afhængig af graden af ældning og hudens almene tilstand. Der anbefales 3-6 behandlinger med 3-5 ugers interval.
Ved følgende tilstande kan man IKKE behandles med kemiske peelinger
- Aktivt forkølelsessår eller vorter i behandlings området
- Solskoldet eller særligt sensitiv hud
- Allergi eller sensitivitet overfor nogle af ingredienserne i de peels der anvendes, herunder acetylsalicylsyre og salicylsyre.
- Vitiligo
- Autoimmune sygdomme såsom lupus, rheumatoid arthritis, multiple sklerose, eller andre sygdomme som svækker immunforsvaret.
- Inflammatorisk dermatitis så som rosacea, psoriasis ogseboroisk eksem
- Hyperpigmentering relateret til tidligere brug af hydroquinone-holdige produkter
- Patienter med tendens til hypertrofiske ar eller keloiddannelse
Derudover må kemiske peelinger ikke anvendes hvis du er:
Gravid eller ammende < 18 år
Vi anbefaler et kurforløb på 3 behandlinger med ca. 4 ugers mellemrum.
Behandlingen kan foretages samme dag som konsultationen.
Forundersøgelsen
Før du kan modtage en kosmetisk behandling, skal du afgive et mundtligt samtykke til behandlingen. Det forudsætter, at du forinden har modtaget og læst denne skriftlige information og derefter været til forundersøgelse hvor der bliver lavet journal og du kan stille spørgsmål om behandlingen. Samtykke til behandling kan på en hvert tidspunkt tilbagekaldes. Du må gerne have med en bisidder til forundersøgelse og behandling.
Ved peeling kan du behandles samme dag som informationen er givet og der er lavet journal.
Journalen lagres sikkert efter GDPR reglerne. Den vil indeholde oplysninger om dit helbred, dit CPR nr., de billeder der er taget, og information om de behandlinger der er givet.