Hvad er fillers?

Fillers er det samlede navn for produkter, der injiceres i huden for at skabe volume, korrigere eller udglatte. Modsat botox, der får musklerne til at slappe af, så udfylder fillers (deraf navnet) rynker eller “skulpturerer” huden. Hos Cleanic arbejder vi med ikke-permanente fillers bestående af hyaluronsyre, som er naturligt forkommen i kroppen i forvejen. Produkterne er blevet brugt til kosmetiske behandlinger i mere end 25 år, og er FDA-godkendte.


Fillers er utrolig anvendelsesrige, og kan skræddersy dine ønsker og leverer resultater med det samme. De kan løfte ansigtet, udglatte huden, give fyldige kysseklare læber og udfylde en irriterende rynke. Du kan også få æblekinder eller markerede kindben. Derudover er fillers en smart løsning for at skabe symmetri i ansigtet og genskabe ungdommelighed i ansigtet. 

Eksempel på områder, der kan behandles med filler, er:

  • Læber
  • Kindben
  • Kæbe
  • Nasolabial fold (linjen der går fra næsefløj til mundvig)
  • Marionetlinjer (linjer der går fra mundvig ned til hage
  • Nedadvendte mundvig
  • Volumetab i kinder
  • Tåretrug/under øjnene
  • Booste hele ansigtet/genskabe glød og opretholde fugt
  • Kreppet, krøllet hud

Hvor mange behandlinger er der behov for?

Resultatet af en behandling med filler er ikke permanent. For at vedligeholde effekten af behandlingen, skal du gentage behandlingen hver 3-12 måned. Jo flere behandlinger du udfører, desto mere langvarige bliver resultaterne.

Alle injektionsbehandlinger udføres af en kvalificeret læge eller sygeplejerske.

Det tilbyder vi

Profhilo

Profhilo er en ikke-permanent filler med en af markedets højeste koncentration af hyaluronsyre, specielt udviklet til dig, der ønsker volume og elasticitet i huden.

Det kan godt være, at Profhilo i første omgang minder meget om en almindelig filler, men den bruges i højere grad som en behandling specifikt til huden. Den langsomme frigivelse af hyaluronsyre stimulerer hudens kollagen og elastin, som efterlader huden glattere, smidigere og frisk. Resultatet varer i op til 6 måneder.

Hvordan fungerer Profhilo?

Profhilo består af et højt indhold af hyaluronsyre, som er hydrofil. Det betyder, at den absorberer og tilbageholder vand fra kroppen, så Profhilo nærmere fungerer som en fugtighedscreme under huden fremfor en filler. Dette gør Profhilo til en fantastisk behandling for dig, der har tør, kreppet hud, og som ønsker en fastere hud med glød. Denne virkning forekommer allerede inden for 3-5 dage efter behandlingen.

I løbet af de efterfølgende uger stimuleres produktionen af kollagen og elastin, hvilket giver en opstrammende effekt på huden. Den maksimale virkning af Profhilo ses normalt 1-2 måneder efter behandling nummer to.

Hvad er fordelene ved Profhilo?

Profhilo forbedrer huden, hvilket gælder både struktur, fugt og glød. Det hjælper også med at øge fasthed og elasticitet, og fremme en sundere og blødere hud. Profhilo bruges mest til ansigt og hals, men kan også anvendes til hænder og decolletage (kalkunhals).

Hvad er en Profhilo-behandling?

Profhilo udføres ideelt som et forløb af 2-3 behandlinger med 4-ugers intervaller. Injektionen finder sted lige under hudoverfladen, og spreder sig derefter hurtigt under huden for at give maksimal hydrering. Profhilo absorberes inden for en radius på 2 cm fra injektionsstedet, så der er behov for i alt 10 injektionspunkter til behandling af ansigtet eller halsen.

Efter en kur på 2-3 behandlinger kan du forvente en fugtet, strålende og jævnere hud.. Fine linjer formindskes, og huden bliver mere elastisk og blød. Behandlingen kan gentages om nødvendigt efter ca. 6 måneder for at opretholde resultatet.

Risici og rekonvalescens?

Som med alle injektionsbehandlinger er der risiko for blå mærker eller hævelse på injektionsstederne. De er midlertidige og ikke farlige. Normalt kan du efter endt behandling straks vende tilbage til normale “lette” daglige aktiviteter. Vi anbefaler dog, at du undgår hård træning, sauna og dampbad i de første par dage. Du skal også undgå intens udsættelse for sol eller UV-lys i de første dage efter behandlingen. Brug altid UV-beskyttelse, når du opholder dig udenfor efter en æstetisk behandling.

Profhilo udføres ikke på gravide og ammende, ellers er der ingen andre begrænsninger.

Behandlingen udføres af en sygeplejerske eller læge. Book tid til konsultation eller behandling her!

FØR EFTER
FØR EFTER