behandling af solskader

Har du problemer med pigmentering, blodkar, rødme eller solskadet hud?

Hos Cleanic står vores professionelle team til rådighed for at hjælpe dig af med problemer forårsaget af solen. Solskadet hud er et fysisk problem, men kan også være med til at påvirke vores psyke, da det fremstår meget tydeligt i vores udseende.

Vi har den bedste teknologi til at hjælpe huden til at blive god og sund igen. 

Hvordan behandler vi solskader mest effektivt?

 Vi bruger en metode kaldet intens puls light (IPL), som er en effektiv og relativt simpel behandling til hurtigt at stimulere kollagenet i huden, og dermed opbygge en mere jævn og ensartet hud, både pigment- og strukturmæssigt.  IPL photorejuvenation kan gøre din hudfarve mere jævn, fjerne rødme, tydelide blodkar og pigmentering fra huden, og stimulere dannelse af kollagen, hvilket fører til en blødere, mere smidig og sundere hud.

Solskader kan også korrigeres med Frax behandling eller kemiske peelinger. Book en gratis konsultation og lad os sammen finde den bedste løsning for dig.

Hvor mange behandlinger er der brug for?

 Vi anbefaler 2-4 behandlinger med 3-4 ugers mellemrum mellem hver behandling. For at opretholde resultatet anbefaler vi 3 behandlinger om året.

Hvad sker der efter en behandling?

De fleste oplever ingenting efter behandlingen, men få vil opleve, at huden er lidt varmere end normalt. Sjældent kan der forekomme en mindre hævelse, som hurtigt aftager. Din hud reagerer alt efter hvilken hudtype, du har og i forhold til hvilken skade, der skal korrigeres. 

Har du meget pigment i huden, kan det behandlede område se lidt ”beskidt” ud efterfølgende. Det gør det, fordi pigmentet ”kryber” op til overfladen, hvor det efterfølgende løsner sig, og huden vil derefter få en flot jævn hudtone, virke blødere og se friskere ud. 

Her du meget rødme og mange karsprængninger, kan du opleve let varme og hævelse, men uden pigmentafstødning. Nogle blodkar forsvinder allerede under behandlingen, mens andre tager nogle dage. I enkelte tilfælde skal nogle behandles igen for at reducere blodkarrene eller karsprængningerne yderligere. 

Efter behandlingen skal du undgå sol og solarium i op til en måned, og desuden beskytte det behandlede område med høj solfaktor. Skal du gennem flere behandlinger, må du ikke solbade, benytte solarium, spraytan eller lignende mellem behandlingerne.

Hvordan udføres behandlingen?

 Til en IPL laserbehandling indtastes alle dine individuelle hudoplysninger i laserapparatet. Du ligger på ryggen på en briks under behandlingen, og vi sørger for, at du ligger behageligt, og at du får et par beskyttelsesbriller på, som skal beskytte dine øjne mod lyset. Dit ansigt bliver renset for makeup og urenheder, og du får en kølig, klar gel lagt på ansigtet. Gelen bruges til at lede lyset korrekt ned i huden. Vores dygtige kollega vil føre laseren over dit ansigt og lyse ned i huden. Du vil sandsynligvis opleve lyset, der rammer huden, som en prikkende fornemmelse, når lyset omdannes til varme. Behandlingen er smertefri, og det er derfor ikke nødvendigt med bedøvelse, men der er naturligvis mulighed for det