LASERBEHANDLINGER

Hos Cleanic tilbyder vi flere forskellige metoder til at give dig en glattere, fastere og strålende hud.

Oplever du problemer med akne, solskadet hud, ardannelse, overfladiske blodkar, pigmentering, rosacea, eller noget helt andet? Så er du kommet til det rigtige sted!

Hudforyngelse eller rejuvenation er den samlede betegnelse for en række forskellige behandlinger som sigter mod at udjævne, forynge og forfine din hud og hudstruktur. Uanset hvad dine ønsker må være, kan vi hjælpe dig med den nyeste teknologi inden for kollagenstimulerende behandlinger. Vi tilbyder også quickfix-behandlinger i form af injektionsbehandlinger.

Vi arbejder med forskellige laserbehandlinger (f.eks. IPL, Fraxel 1550, Nd. YAG) samt injektioner (botox og fillers) og kemiske peelinger. Vi tilbyder altid en gratis konsultation, hvor vi lytter til dine behov og ud fra dine ønsker finder det bedste match til at nå målet. Du vil blive informeret og rådgivet om de forskellige muligheder vi tilbyder, og sammen kommer vi frem til den bedste løsning for dig.

Vi er beliggende i både Charlottenlund og Holte. Velkommen til.

Hudforyngelse IPL

IPL Photo Rejuvenation er en serie effektive behandlinger, som vi udfører med intens puls light (IPL). Læs mere nedenfor eller kontakt os.

Vi er beliggende i både Charlottenlund og Holte. Du er velkommen til at booke en gratis personlig konsultation, hvor vi kan foretage en hudanalyse og dermed vurdere, hvilken behandling der passer bedst til dig og dine behov. 

IPL står for Intense Pulsed Light og refererer til begrebet photorejuvenation, som på dansk kan oversættes til hudforyngelse. En behandling med IPL stimulerer dannelsen af kollagen i huden og efterlader markante resultater. Kollagen findes naturligt i kroppen, og den holder huden ung og spændstig. Allerede fra midt 20’erne begynder vores produktion af kollagen at reduceres, og det er her, at vi udvikler rynker og alderstegn. Kollagenen er byggestenen i vores bindevæv, og ved hjælp af IPL er det muligt at danne øgelsen af kollagen i så høj grad, at behandlingen med IPL er en af de mest anerkendte alternativer til botox og fillers. Huden ser friskere, strammerne og yngre ud. Derudover er behandlingen enormt effektiv til at fjerne rødme, karsprængninger og pigmentering. Den hudforyngende behandling er en yderst fleksibel behandlingsmulighed og kræver minimal ”nedetid” – altså kan du fortsætte din hverdag umiddelbart efter endt behandling modsat de fleste andre laserbehandlinger, der kan give rødme og afskalning i flere dage efter.

 

Hos Cleanic anvender vi Ellipse Nordlys-laser til IPL-behandling. Ellipse Nordlys har patent på et filter, der fjerner skadelige bølgelængder over 950 nm. Det betyder, at Ellipse Nordlys er absolut sikker og skånsom for huden, og laseren vil aldrig have mulighed for at sende for intense bølgelængder ud. Dette er ikke en selvfølgelighed for andre IPL lasermaskiner uden denne teknologi.

Vores særlige laser udsender et lys, der omdannes til varme i huden og dermed stimulerer kollagenproduktionen. Den nye kollagen gør huden mere elastisk og blød, mens uønskede pigmentfejl i huden korrigeres og din hud efterlades strålende med en jævn farvetone og et markant friskere udseende. Afhængigt af hvad vi ønsker at behandle, indstiller vi IPL-lyset til at blive absorberet af forskellige farvepigmenter såsom blodkar eller brune pigmentpletter. Disse pigmenter absorberer derefter lyset, omdannes til varme, og varmen er med til at koagulere blodkarrene eller nedbryde melaninophobning (det stof, der skaber pigment i huden).

Behandlingen er yderst effektiv, sikker og smertefri. 

Én behandling kan være tilstrækkeligt for en hudforyngende behandling for nogle. Vi anbefaler dog 3-4 behandlinger med 3-4 uger mellemrum mellem hver behandling for at få de bedste og mest holdbare resultater. Jo mere hudens tilstand er skadet i form af pigmenter og karsprængninger, desto flere behandlinger er nødvendige. Behandlingen er smertefri, og du behøves derfor ingen smertestillende. For at vedligeholde resultatet, anbefaler vi 1-2 behandlinger om året.

For at få den bedst mulige effekt, skal du sørge for at undgå solbadning (også solarium) inden behandling. Laseren kan bedst virke på din hud og skabe et ønsket resultat, når din hud er ”sig selv”. Hvis du skal udføre flere behandlinger, bør du ikke solbade mellem behandlingerne.
Efter behandlingen skal du anvende en høj solbeskyttelsesfaktor på huden.

Alle dine individuelle hudoplysninger bliver tastet ind i laserapparatet. Du ligger på ryggen på en briks under behandlingen. Vi sørger for, at du ligger behageligt, og du får et par beskyttelsesbriller på, som skal beskytte dine øjne mod lyset. Dit ansigt bliver renset for make up og urenheder, og du får en kølig, klar gel lagt på ansigtet. Gelen bruges til at lede lyset korrekt ned i huden. Vores dygtige kollega vil føre laseren over dit ansigt og lyse ned i huden. Du vil sandsynligvis opleve lyset, der rammer huden, som en prikkende fornemmelse, når lyset omdannes til varme.

De fleste oplever ingenting efter en behandling, men få vil opleve, at huden er lidt varmere end normalt. Sjældent kan der forekomme en mindre hævelse, som hurtigt aftager. Din hud reagerer alt efter hvilken hudtype du har og i forhold til hvilken skade, der skal korrigeres. 

 

Har du meget pigmentering i huden, kan det behandlede område se lidt beskidt ud efterfølgende. Det gør det, fordi pigmentet ”kryber” op til overfladen, hvor det efterfølgende løsner sig, og huden vil derefter få en flot, jævn hudtone, virke blødere og se friskere ud. 


Har du meget rødme og mange karsprængninger, kan du opleve let varme og hævelse.

Hudforyngelse Fraxel 1550

“Fraxel tilbyder verdens sikreste og mest effektive behandling for en yngre, glattere og fastere hud.”

Læs mere nedenfor eller kontakt os.

Vi er beliggende i både Charlottenlund og Holte. Du er velkommen til at booke en gratis personlig konsultation, hvor vi kan foretage en hudanalyse og dermed vurdere, hvilken behandling der er bedst for dig. 

Fraxel 1550 er en yderst effektiv laser til at behandle ar efter akne og til at opstramme huden, reducere store porer, melasma og mindske solskader. Denne laser er anerkendt i hele skønhedsbranchen for sin nænsomhed og effektivitet, og bliver anvendt på de bedste klinikker og privathospitaler i verden. 

 

Som navnet lægger op til, er Fraxel 1550 en fraktioneret laser. Det betyder, at vi med Fraxel 1550 kun behandler en fraktion af huden. Når vi har udvalgt en fraktion eller et område, skaber vi tusinder af små kontrollerede ”skader” i den valgte fraktion, og ved at efterlade uskadet væv mellem laserpunkterne, opnår vi en hurtigere heling og resultat. Den effektive behandling virker på kollagenstimuleringen dybt nede i huden og betyder, at vi rent faktisk kan reparere ar efter akne samt rynker. 

 

Fraxel 1550 er også effektiv til at reducere strækmærker og stramme op omkring halsen, décolleté og håndrygge.

Du vil se de første resultater allerede få uger efter behandlingen. Behandlingsresultatet er progressivt, hvilket betyder, at resultatet bliver bedre og bedre i en tidsperiode på cirka 6 måneder. Her vil du se det endelige resultat. Under en behandling vil cirka 20-25% af din hud blive behandlet. Derfor anbefaler i, at du skal igennem 4 behandlinger for at få 100% af huden behandlet, for på den måde vil hele ansigtet få en gennemført smuk hudstruktur, en ensartethed og en glød all over. Det er selvfølgelig muligt også blot at få behandlet et enkelt område eller ét ar.

Det er yderst effektivt og sikkert at blive behandlet med Fraxel 1550. Det er en meget kontrolleret behandling, og alvorlige bivirkninger er meget sjældne. En af de mere sjældne tilfælde er at kunne se små prikker efter laserpunkterne på huden, som vil forsvinde igen, men det er som sagt ikke sædvaneligt. Det er dog almindeligt, at du vil opleve let rødme og let hævelse efter behandlingen. Huden kan muligvis føles lidt tør og skalle af. De fleste kan dermed vende tilbage til deres normale hverdag med det samme. 

 

Velkommen til Cleanic i Charlottenlund og Holte! 

FØR EFTER